EJER BAVNEHØJS VENNER

TURISTFOLDER

KONTAKT 

English Version

 

Åbningstider:

Tårnet og pladsen er åben hele døgnet året rundt. Elevatoren kører 1. april - 31. oktober.

 

Bavnehøj med v:

Foreningens generalforsamling har 25. november besluttet, at vi fremover skriver Bavnehøj med v. Sådan er stavemåden i følge dansk retsskrivning, men u går også an.

 

Se nye klip på Youtube:

Video om ud- og indsigt 2:19

Dias om lysevent 2:19

Video fra lysevent 7:12

 

Se lyset:

Tårnets nye lys tænder

automatisk kl. 20-22.

 

Topis til salg:

Kiosken er åben i weekender kl. 11-18.  Kig op!

 

Landets laveste bogpris!

Særtilbud på Roger Pihls mesterværk 'Guide til Danmarks Bjerge' – landets laveste pris: 125 kr., incl. ét års GRATIS medlemskab.



Vejl. udsalgspris 300 kr., men vi sælger den med 58,3 % rabat til nuværende/nye medlemmer af Ejer Bavnehøjs Venner for kun 125 kr., excl. forsendelse. Køb bogen herPressemeddelelse af 15. juni 2008.  

Alting bevæger sig - selv urokkelige danske højdepunkter har ændret både højde og rang i nyere tid. Sidst gik det udover Gyldenløveshøj på Sjælland, der med sine 126 meter over havet (moh) har været regnet for Sjællands højeste punkt. Men juni 2007 gennemførte højdeforskere en række finjusteringer. Gyldenløveshøj blev målt og detroniseret til 121,30 moh, da man så bort fra en kunstig skabt gravhøj. Op på førstepladsen røg den ukendte Kobanke, helt præcist på 122,90 moh. Mens Gyldenløveshøj både har mindesten, postament og pragtfulde afmærkede vandrestier, ligger Kobanke (endnu) ubemærket og godt gemt af vejen i skoven Gavevænge nær Vordingborg.

Nu er Kobanke ophøjet til det gode selskab af danske istidslandskaber, der rager mindst 100 meter over havet, og som er besteget, beskrevet og foto-graferet af nordmanden Roger Pihl. Kobanke er med i 3. udgave af Guide til Danmarks bjerge, den klassiske kultur- og naturhistoriske vejviser.

Som den første nordmand, og sikkert den eneste i verden, har Roger Pihl i ramme alvor (med et glimt i øjet) fornøjet sig med at bestige samtlige 183 danske højdepunkter, der rager mere end 100 meter op over havets overflade. Nærmest for sjov skrev han hæfterne ’Guide til det danske høyfjellet’ (3 bind á 32 sider) i 2002-03. På utallige opfordringer blev det i 2005 til mesterværket ’Guide til Danmarks Bjerge’ (354 sider), som er blevet en kultbog – ikke bare her og i Norge – men oversættes nu også til svensk.   

Uddrag af anmeldelse:
"'Guide til Danmarks Bjerge' er en hyldest til landets højeste punkter. Til at begynde med kan man tro, at det hele er en stor spøg, men forbløffende hurtigt accepterer man præmissen: At Danmark har bjerge. Det er Pihls store fortjeneste og skyldes, at han er så loyal overfor sine elskede danske fjelde. Det er derfor uden antydning af ironi, at man selv begynder at tænke ”Wauw, nu er vi langt oppe” eller lignende, når man læser om højder på 137, 104 eller 162 meter.

Bogen er dog i allerhøjeste grad skrevet med et glimt i øjet, for Pihl benytter flittigt en underspillet humor og en afdæmpet og let benovet tone.

Prikken over i’et er bogens mange fotos. Ofte fandt jeg mig selv tvivlende: Er der her virkelig fra Danmark? Er der manipuleret med billedet? Men nej, Danmark er bare et sindssygt smukt land, hvad enhver kan og bør forvisse sig om, når han undslipper alfarvej. Pihls fremmeste pædagogiske pointe er, at det altså ikke er tal, der afgør om noget er imponerende, beundringsværdigt eller berigende.” Lauge Larsen, e-pressen.dk

Andre anmeldelser:

  • "En ordentlig moppedreng og en fantastisk smuk bog", DR-Deadline
  • "Vidunderlig reklame for den danske natur ...og hylende morsom", Politiken
  • "Skandinavisk vildmarks- og overlevelseslitteratur vil næppe nogensinde nå samme højder", Jyllands-Posten
  • "Et gigantisk værk om vores næsten ubetrådte højder", Ekstrabladet
  • "Bjergguiden er den mest underholdende og charmerende bog om dansk natur og historie, jeg nogensinde har læst", Ingeniøren.

Uden konkurrence kan man roligt sige, at Roger Pihl har promoveret danske højdepunkter, og de historier der knytter sig dertil, i langt højere grad end nogen dansker hidtil har bare drømt om. Derfor har Ejer Bavnehøjs Venners generalforsamling uden tøven udnævnt ’Fjeldkongen af Danmark’ til foreningens første og hidtil eneste æresmedlem.

tirsdag d. 7. september 2010
Ejer Bavnehøj, Ejer Bavnehøjvej 4, 8660 Skanderborg